#4: Det er okay… for alternativet er ikke nogen mulighed… (eller er det?)

I jagten på den øjeblikkelige tilfredsstillelse, mangler din indre John bestemt ikke opfindsomhed. Han har hundredevis af versioner af forklaringer på, hvorfor det er okay at give efter for fristelsen. Og selv når han løber tør for dém, hiver han endnu et våben op ad lommen. Dette er kategori nummer 4 af Johns 5 favoritter.

I stedet for at gøre fristelsen til noget, der er okay at give efter for, kan man jo gøre alternativet til noget, der desværre ikke er en mulighed, hvorfor man er ‘nødt til’ at give efter for fristelsen. Ærgerligt, ikke sandt John?

En klassiker er, at du er på besøg hos nogen, og du bliver tilbudt noget usundt, hvortil John forsøger med: “Man kan da ikke sige nej, når man bliver tilbudt” eller “Du vil vel ikke være uhøflig – du er nødt til at tage bare en lille smule”. Og med ‘en lille smule’ kobler han nu denne metode, med metode 1. Han forsøger at overtale dig til, at alternativet (at sige nej til fristelsen) ikke er nogen mulighed, og at løsningen findes i bare at tage en lille smule. Men han forsøger bare, at få dig til at tage den første bid, da han godt ved, at det er den sværeste at få i dig. Bid nummer 2, 3 og 18 følger oftest meget mere velvilligt med efterfølgende.

Men helt ærligt, er det virkelig en god grund? Er det ikke fair at svare, at man prøver at skære ned på sukkeret, eller prøver at tabe de overflødige kilo, så “Mange tak for tilbuddet, men nej tak”? Er en potentiel fejltolkning af, at du vil være uhøflig ved at sige nej tak virkelig vigtigere end din sundhed, dit selvværd og din tilfredshed i morgen? Eller er det bare en virkelig dårlig undskyldning?

En anden klassiker er når noget er gratis, og du instinktivt tænker: Du kan ikke sige nej til noget, der er gratis. Det kan være gratis smagsprøver, gratis chokolade til kaffen, en gratis dessert, fordi du har ventet længe, gratis mad på en konference eller en gratis – men usund – morgenmad på et hotel. Årsagen til, at det er gratis, er irrelevant for Johns forsøg. Forklaringen er altid det samme. Du kan da ikke sige nej, når det er gratis.

Kan man virkelig ikke det? Hvis nogen tilbød dig at drikke helt gratis stryknin, ville fokus så være på at det var ‘gratis’? Ville det være på ‘gratis’, hvis det var rosenkål eller broccoli, du blev tilbudt? Nej, vel? John griber for guderne ved hvilken gang bare fat i dét der gør, at han kan argumentere, for at det er helt okay, logisk eller direkte nødvendigt, at du giver efter for fristelsen. Han er ligeglad med, at det ikke er sandt. Han er ligeglad med de konsekvenser, valget har for dig. Han er ligeglad med alt andet end sit eget mål: Øjeblikkelig tilfredsstillelse.

Endnu en version af denne metode er fokus på rester med den grundlæggende besked: Du kan da ikke efterlade sådan en rest. Det kan være, du er faldet i og har taget et par bidder af en Marsbar, hvorefter Johns yndlingsargument er “Du kan da ikke efterlade en halv Marsbar. Du kan lige så godt spise resten”. Det kan være du har holdt dig på måtten, og kun taget en enkelt portion til aftensmad, hvilket dog har efterladt en rest i gryden, som ikke er nok til at det reelt kan bruges til noget i morgen. Her ser John sit snit til at komme med argumentet:  “Sådan en rest kan vi da ikke gemme, og det er synd at smide den ud… du er nødt til at spise den”. 

Endnu engang skal vi ikke aktivere frontallapperne ret længe, før vi kan gennemhulle disse argumenter godt og grundigt. Hvorfor i alverden kan jeg ikke efterlade en halv Marsbar? Hvordan kan du minimere tanken om, at jeg ‘lige så godt’ kan fordoble dét jeg er faldet i med, ved at spise den sidste halvdel? Hvorfor kan en lille rest ikke gemmes? Hvis der virkelig ikke er nok til i morgen (og tjek lige dét en ekstra gang), hvorfor kan det så ikke spises som halvdelen af et måltid? Det kan godt være, at du ikke vil – men det er også noget helt andet, end at, det ikke er en mulighed.

Der er måske et rigtig godt tilbud på Marabou, hvorved John forsøger sig med “Så godt et tilbud kan man da ikke sige nej til”. Måske er du på besøg

Endeligt er der endnu en klassiker, nemlig versionen, hvor fokus lægges på, at nu har du jo betalt for det. Det kan være, at du først efter købet har opdaget, at der i Kellogs K er 12 g sukker pr. 100 gram, hvilket gør det det alt andet end den sunde morgenmad, det bliver fremstillet som i reklamerne. Men nu har du jo betalt for det, og så kan du ikke smide det ud? Det kan være, at du er faldet for et tilbud, og har købt 5 af noget usundt, men ikke kunne spise mere efter du havde guflet de 3. Men nu har du jo betalt for alle 5, så du kan da ikke smide de sidste 2 ud. Det kan være du har betalt for all-you-can-eat, og derfor ikke kan nøjes med at spise én portion – nu hvor du har betalt for det, skal du også have ‘noget for pengene’.

Aktivér lige frontallapperne, find et spel og kig dig selv i øjnene, men du prøver at give dig selv disse forklaringer uden at komme til at smile. Helt ærligt? Med mindre din økonomi virkelig ikke kan holde til at smide en pakke Cornflakes ud, hvordan kan penge så nogensinde blive en god grund til at spise slik til morgenmad? Hvordan kan den fejl du lavede ved at give efter for et tilbud i dag retfærdiggøre, at du nu sætter dit eget jeg op til at fejle i morgen? Er det ‘at få noget for pengene’, du så gerne vil have ‘dårlig samvittighed’, ‘mistet selvværd’ og ‘øget vægt’?

At du allerede har betalt for noget er på ingen måde et rationelt argument for, at du skal følge op på fejlen med endnu en fejl. Jeg er med på, at der er noget naturstridigt i at smide ting ud – sådan er jeg også selv opdraget – men husk dog på, at dét du overvejer at smide ud er noget, der er dårligt for dig. Ville du tøve, hvis de var resterne af en kikærte/spinat-salat, du slap for at spise? Eller hvad med en selleri/ingefær/rødbede-juice? Nej vel? Lad ikke John slippe afsted med at bruge en vinkel, som ‘helt tilfældigvis’ kun bruges, når der er tale om noget, der smager godt, og fremmer hans ønske om øjeblikkelig tilfredsstillelse.

Stop op, træk vejret dybt, og tænk dig grundigt om. Alternativet er en mulighed. Du ved det godt. Din indre John ønsker ikke, at du skal vide det, og han kæmper højst sandsynligt imod hele vejen, men du ved det godt. Dét han her siger, er ikke andet end dårlige undskyldninger, og de skal behandles som dårlige undskyldninger.

Og når det bliver svært, så husk på, at med forberedelse bliver kampen markant nemmere. Næste gang du under middagen kan se, at der nok vil blive en rest tilbage, så forbered dig på, at John lige om lidt kommer og siger at “sådan en lille rest, da ikke kan gemmes – den kan du lige så godt spise”. Hvad vil du sige til ham?

Kan du nikke genkendende til noget af dette? Hvad fortæller din indre John dig, og hvad vil du svare ham næste gang, kan han forsøger at overbevise dig om, at alternativet bare ikke er en mulighed? Skriv det i kommentarfeltet nedenfor…

 

Kommentarer - Offentliggøres ikke på Facebook, med mindre du aktivt vælger det.

Fik du noget ud af indlægget? Sig det ved at dele:

Tagget med: , , , ,
Udgivet Åbn øjnene, Lev sundt, Vær selvbevidst