Hvordan jeg gik fra at ryste som et espeløv foran 10 mennesker til at nyde at stå foran 100

Nina Henriksen på scenen på DOKK1I efteråret besluttede jeg mig – som du måske har læst om her – til at sige “Ja” til alle de muligheder der opstod i mit liv. Dette inkluderede et ‘Ja’ til et tilbud, jeg fik om at lave et oplæg til et event, der hedder ‘It’s OK to Fail’. Min hjerne afleverede et øredøvende “Neeeeeeeeeeej”, da jeg fik tilbuddet, for lige som de fleste andre, er tanken om at tale foran en masse mennesker en kende angstprovokerende. Men jeg skulle jo sige ja, så det gjorde jeg.

Og når man siger ja, til at gøre noget, så kommer dén dag, hvor man rent faktisk skal udføre opgaven også – uanset om man vil det eller ej.

Den dag var i går. I går stod jeg på en scene, foran 100 mennesker på DOKK1 i Aarhus, med mikrofon og det hele, og afleverede en fuldt ud memoriseret tale på ca. 20 minutter på engelsk, efterfulgt af 5 minutter, hvor publikum kunne stille spørgsmål… og jeg nød hvert eneste sekund af det.

Og dét jeg nød allermest, var det faktum, at jeg endnu engang kunne konstatere, at metoderne virker – selv på de ting jeg er allermest bange for. Jeg tog styring over min hjerne, brugte alle de metoder og tricks jeg kendte og nød godt af arbejdet.

Men… lad mig lige starte fra begyndelsen:

Mine forudsætninger for at stå på en scene foran 100 mennesker i går var grundlæggende ikke-eksisterende. Min absolut eneste erfaring fra tidligere var en 5 minutter lang tale jeg holdt i sommers til min storebrors bryllup, hvor vi var 10 familiemedlemmer.

Det var forfærdeligt. På ingen måde hverken sjovt eller spændende. Jeg var nervøs under hele middagen. Og fordi jeg var søster, var min tale en af de allersidste, der skulle holdes, så det var vitterlig kun desserten, jeg kunne få lov til at nyde uden frygt for, hvordan det skulle gå med talen.

Jeg havde øvet, jeg kunne den næsten uden ad, og jeg havde den også printet ud, så jeg kunne få hjælp, hvis jeg behøvede det. Alligevel rystede alt i mig både før og under selve talen. At holde tale på et par ben, der ryster som espeløv, når man samtidig står i stilletter, er ikke nogen nem sag. Det var helt igennem ubehageligt, og på ingen måde noget jeg havde lyst til at opleve igen.

Men nu havde jeg jo altså fået sagt ja til at holde en ny tale! Og denne gang for 100 mennesker – på engelsk.

For at undgå en gentagelse af ubehagelighederne i sommers, bestemte jeg mig til at jeg ville forsøge at tage kontrol over min hjerne, for på den måde at få bugt med nervøsiteten. Jeg ville udnytte alt den viden, jeg har erhvervet mig over de seneste mange år, og ganske enkelt snyde min hjerne til at føle, at det ville blive en fantastisk og decideret sjov oplevelse.

Jeg benyttede mig af 3 teknikker, som jeg nok skal gennemgå i detaljer i senere indlæg, men som du får den korte version af her:

1) Indtag en power pose

Hvis du ikke ved hvad power poses er, så gør dig selv den største tjeneste i verden og se Amy Cuddys TED talk. Her fortæller hun blandt andet, at du ved at indtage helt simple fysiske stillinger i bare 2 minutter kan sænke niveauet af stresshormonet cortisol i kroppen med op til 25% og samtidig øge niveauet af testosteron ligeledes med op til 25%.

Sæt dig eller stil dig som om du ejer verden. Benene op på bordet med hænderne foldet bag nakken. Spredte ben og armene om stoleryggen på hver af de stole der står ved siden af din. God gammeldags Supermand med spredte ben og armene i siden. Osv.

Der er massevis af disse stillinger. Fælles for dem alle, er at du ligner en, der fylder en masse, er autoritær, frygtløs og ligeglad med at blotte dig.

Gang på gang på gang indtog jeg disse stillinger i tiden op til min tale. I dagene op til stillede jeg mig jævnligt som Supermand et par minutter, før jeg skulle øve. 3 minutter før jeg blev kaldt op, sad jeg på den bagerste række i Store Sal på DOKK1 og lignede en rigtig smartass – med den ene ankel hvilende på knæet af det andet ben, og armene bredt helt ud over de to stole der stod på hver side af mig. 5 minutter før dét havde jeg stået som Supermand i 10 minutter.

At indtage disse stillinger er ganske enkelt et vidundermiddel til at modvirke stress.

Det lyder måske åndssvagt når du lige læser det, men tænk lige over det. Det er længe siden, at forskerne fandt ud af, at du ikke bare smiler, når du er glad – men at du også bliver glad af at smile. Hvorfor skulle det samme så ikke være tilfældet, når det kommer til måden du sidder eller står på. Er det virkelig så underligt, at du ikke bare står som Supermand, når du føler dig magtfuld – men at du også kan komme til at føle dig magtfuld, ved at stille dig som Supermand?

Prøv det næste gang du er stresset… og mærk selv effekten.

Læs mere om Power Poses her.

2) Stop de negative tanker

“Hvad nu hvis jeg går i stå?… Hvad nu hvis jeg går helt i sort? … Hvad nu hvis de synes min tale er elendig?” Hvis en eller flere af disse tanker først får fat, går der ikke lang tid, før man har et knivskarpt billede af hvordan det både vil se ud og føles, når man duknakket er nødt til at forlade scenen i ren ydmygelse og skam, fordi man ganske enkelt gik helt i sort.

Tydelige visuelle billeder af worst case scenario var det sidste jeg havde brug for. Derfor var jeg meget bevidst om at stoppe disse tanker. Hver eneste gang jeg hørte “Hvad nu hvis…”, skyndte jeg mig at overdøve den med “Det bliver SÅ sjovt… Nej, hvor bliver det bare fedt… Gud hvor jeg glæder mig”. Jeg fortsatte ganske enkelt med disse positive indspark indtil hvad-nu-hvis-stemmen gav op. Den forsøgte så igen måske 20 minutter eller en time senere, men så overdøvede jeg den igen. Ikke en eneste gang fik dén stemme lov til at udfolde sig.

Det lyder måske falskt eller overdrevet, at sige, at det bliver SÅ sjovt, men det virker. Det hjælper dig på ingen måde at fokusere på muligheden for, at det går galt. Det er meget bedre, at fokusere på, at det bliver sjovt og spændende. Og hvis du er overbevisende nok, når du fortæller dig selv, at det bliver ufattelig sjovt, kan du faktisk med tiden overbevise din hjerne om, at det rent faktisk bliver sjovt. Og hvis du kan dét, sænker du også nervøsiteten. Vi er nemlig meget sjældent nervøse over at skulle de ting, som vi mener er sjove.

Læs mere om at stoppe de negative tanker her.

3) Skab en positiv spiral

Vi ved godt, at hvis vi er bange for hunde, og bliver ved med at undgå dem, gør vi kun frygten værre. Hver gang vi går langt uden om en hund, bekræfter vi vores hjerne i, at hunden er farlig, og at det var godt, at vi undgik dem. Det skaber en spiral, hvor hunde lige så langsomt bliver farligere og farligere.

Denne viden udnyttede jeg til noget positivt. For hvis det virker med frygt, virker det vel også med glæde.

Hver eneste gang jeg øvede mig i min tale, sørgede jeg for at smile og fejre. Hver gang talen lagde op til et smil, smilede jeg stort, og øvede mig i at mene det. Og hver gang jeg var færdig med talen, fejrede jeg ved at smile og knytte næver, danse eller grine og rose mig selv.

Igen lyder det måske latterligt, men videnskaben er generelt enige om at ‘neurons that fire together – wire together’, så ved at smile, grine, danse, juble osv. under og lige efter talen, fik jeg stille og roligt min hjerne til at koble talen sammen med dét, at have det sjovt.

Og det er dét.

At stoppe de negative stemmer medførte, at jeg aldrig skulle hive mig op fra et stort, sort hul, hvor jeg var sikker på, at det hele ville gå galt. At indtage power poses medførte, at jeg hele tiden var i stand til at holde min stress og nervøsitet på et håndterbart niveau. At koble dét at holde min tale sammen med at have det sjovt, medførte at jeg faktisk glædede mig til at holde den. Glædede mig til at det blev min tur. Glædede mig til at stille mig op på scenen.

Kombinationen af disse tre ting gjorde, at jeg var i stand til at nyde hele oplevelsen til fulde, og jeg kan nu ærligt sige, at jeg glæder mig rigtig meget til næste gang, jeg får lov til at stå foran 100 mennesker.

I sommers lod jeg bare tanker være tanker og følelser være føleser, og resultatet var derefter. I går tog jeg kontrol over min hjerne, og fik en af de mest givende oplevelser i mit liv. Jeg er ikke i tvivl om, hvordan jeg vil gøre næste gang.

 

Kommentarer - Offentliggøres ikke på Facebook, med mindre du aktivt vælger det.

Fik du noget ud af indlægget? Sig det ved at dele:

Tagget med: , , ,
Udgivet At ændre dine tanker, Sådan vinder du, Tag springet