Er du helt sikker på, at du gerne vil have chokolade? (Jeg troede at jeg ville – men tog fejl)

Hvor mange gange har du været på kur og stadig på et eller andet tidspunkt overbevist dig selv om, at det var okay at spise noget chokolade fordi du virkelig, virkelig, virkelig gerne ville have det… eller faktisk måske endda havde brug for det. Og hvor mange gange fortrød du efterfølgende dén beslutning? Uden at have tal på det vil jeg tro, at jeg selv har gjort det mindst 100 gange.

Hvordan kan vi gang på gang gøre noget, som vi efterfølgende fortryder? Hvordan kan vi undgå at lære fra de sidste 100 gange, vi gjorde det samme og fik samme resultat? Når vi altid fortryder noget, efter vi har gjort det… hvorfor vil vi så gerne have det igen næste gang?

Jeg fandt først svaret, da jeg opdagede min indre John. John er min indre her-og-nu-nydelses-forkæmper, og hans mål er at optimere nydelsen lige nu – uanset hvilke konsekvenser det så måtte have i fremtiden. Salt, sukker, fedt og hvile på sofaen er fantastisk. Træning, salat og bønner gemmer vi til en anden dag.

Med John gav det pludselig mening, hvordan jeg kunne blive ved med at gøre ting, eks. spise chokolade, som jeg efterfølgende fortrød, uden nogensinde at konkludere, at jeg vel så reelt ikke havde lyst til chokolade.

Det var ikke MIG, der gerne ville have chokolade. Det var John. Hver gang vi havde mulighed for at få noget chokolade, var det John, der råbte højest. Da chokolade giver her-og-nu-nydelse, kom der aldrig et tidspunkt, hvor han ikke synes det var en rigtig god ide at spise det. Eftersom jeg ikke var opmærksom på, at John ikke var mig, oplevede jeg blot den indre konflikt af, at jeg både gerne ville leve sundt OG have chokolade nu. Her fandt John de klassiske undtagelser frem med, at det bare lige er denne gang, og at vi selvfølgelig går tilbage til at leve sundt i morgen. Og da jeg så det, der var på spil ved at give efter, som værende dét jeg eventuelt ville tage på, var det ikke meget af et modangreb.

Ligner du mig? Fortryder du ofte dagen derpå? Falder du ofte for fristelsen selvom du egentlig mener, at du har et klart mål om sundhed?

Så kan det måske også gavne dig at skille tingende ad. Vil DU have chokolade? Eller vil John have chokolade?

Jeg gætter på, at DU gerne vil leve at langt, sundt liv, hvor du har en pæn figur, passer dit tøj, og hvor du kan lide det, du ser i spejlet om morgenen. Det går på ingen måde hånd i hånd med gang på gang at give efter for fristelsen og sætte tænderne i chokolade. Og det er derfor jeg gætter på, at dit sande jeg slet ikke vil have chokolade. For dit sande jeg opvejer de få sekunders glæde, du får, når du spiser chokoladen slet ikke de langsigtede konsekvenser.

John vil derimod virkelig, virkelig gerne have chokolade. Han vil elske at spise alt den chokolade han kan få sine små fingre i. Han får nemlig kun den sjove del af det: Den øjeblikkelige tilfredshed når smagen rammer tungen og et godt skud dopamin det sekund, du giver efter for dét han vil have.

Det er ikke John, der fortryder, når han står foran spejlet dagen efter. Det er ikke John, der er ked af det, næste gang der skal købes tøj. John tager aldrig ansvar for noget som helst, og han bliver aldrig mødt med konsekvenserne. Det er ikke noget under, at han elsker chokolade. Det er gratis for ham. Hvor meget chokolade ville du spise, hvis du vidste, at det på magisk vis ville forsvinde det sekund det røg ned igennem halsen på dig. Ingen konsekvenser i form af vægt, udseende eller fortrydelse. En hel del, ikke sandt? Det er netop dét, der er Johns sandhed, og det er derfor han vil have chokolade hele tiden.

John har ingen hænder, og kan derfor af gode grunde ikke selv samle chokoladen op og putte den i munden. Derfor er hans fineste opgave at overbevise dig om, at det er okay at spise den, selvom det er imod dine reelle mål. Han har brug for at du agerer på baggrund af hans lyster, selvom det er i direkte strid med dine egne ønsker.

Han gør dette ved at fodre dig med enhver undskyldning, han kan komme i tanke om, som kan få dig til at synes at det er okay. Undskyldninger som “Du har haft en gård dag, du fortjener det” eller “Bare lige ét stykke”, selvom han udmærket ved, at det aldrig bliver ved det ene stykke.

Den eneste grund til at han nogensinde slipper afsted med det er, at du ønsker at tro John. Du ved bedre end nogen anden, at sandsynligheden for at du samler ét lille skaldet stykke chokolade op, uden at tage flere er uendeligt tæt på nul, og alligevel godtages “Bare lige ét stykke” som et validt argument gang på gang.

Efter alt chokoladen er spist, og John ligger veltilfreds på sofaen, begynder du at føle den dårlige samvittighed skylle ind over dig. Og det er endnu værre dagen efter, når du ser dig selv i spejlet og for 117. gang lover dig selv, at dette var absolut sidste gang. I hvert fald indtil næste gang du lader dig overbevise af en eller andet dårlig undskyldning fra John.

Hvis du virkelig ønsker, at dit rigtige jeg skal være glad i længden, er du nødt til at vedkende dig din indre John, og bede ham holde kæft, når han starter på sine undskyldninger.

DU vil ikke have chokolade. Hvis du ville, ville du ikke fortryde det efterfølgende.

 

Kommentarer - Offentliggøres ikke på Facebook, med mindre du aktivt vælger det.

Fik du noget ud af indlægget? Sig det ved at dele:

Tagget med: , ,
Udgivet Lev sundt, Vær selvbevidst