#1: Fristelsen er okay lige præcis denne gang, fordi…

Over årene er jeg hundredevis og atter hundredevis af gange faldet for diverse forklaringer fra min indre John. De fleste af Johns forklaringer falder inden for 5 kategorier, og en af de kategorier jeg oftest er faldet for, er den hvor han forklarer mig, at på grund af et eller andet, er det okay lige præcis i dag – og selvfølgelig kun i dag – at give efter for fristelsen og sige ja til den øjeblikkelige tilfredsstillelse.

John undlader helt at diskutere, hvorvidt fristelsen er sund eller ej, men lægger fokus på, at det er okay på grund af en eller anden undtagelse. En undtagelse gør, at jeg har forsvarsværkerne en lille smule nede, fordi både John og jeg på overfladen er helt enige om, at vi ikke er på vej til at spise mere usundt generelt… Nej, nej, det er ‘bare lige i dag’, fordi… Og så er det tilbage på sporet i morgen.

Eller, John ved jo godt, at hvis vi giver efter i dag, øger vi sandsynligheden kraftigt for, at vi også giver efter i morgen, men for ham er det blot en god ting, så han advarer dig ikke. Og fordi det er en undtagelse, og vi måske ikke er opmærksomme på, at dét at give efter i dag, øger sandsynligheden for at give efter i morgen, virker det ikke så farligt at give efter. Det er jo trods alt ‘bare lige i dag’ – og dét der virkelig afgør, om man har succes med at leve sundt, er jo det man gør hver dag – ikke det man gør en enkelt dag.

Måske har din indre John givet dig forklaringer som: “Det har været en virkelig hård dag i dag… jeg trænger til lidt trøst!” eller “Det har været en fantastisk dag… det skal da fejres!”, som begge forklarer dig, at der er en omstændighed, der retfærdigører at give efter… bare lige i dag. Det kan også være at tidspunktet tages med ind i forklaringen med: “Det er jo ikke rigtig jul uden vaniljekranse” eller  “Man skal da have kage på sin fødselsdag”.

Det kan også være at forklaringen lyder, at det er okay fordi du er træt, syg, nervøs, ked af det, glad, i festhumør, skuffet eller bare keder dig. Det kan være okay lige præcis denne gang, fordi det er jul, bryllup, Fastelavn, Påske, ferie, fredag…, lørdag…., søndag…. eller mandag.

Din indre John kan altid finde på en ‘rationel’ forklaring på hvorfor det er okay – bare lige i dag – at give efter for fristelsen. Men prøv lige at stille et par kontrolspørgsmål til disse forklaringer:

Hvordan skal det være en trøst, at gøre noget, som du ved du kommer til at fortryde? Hvordan kan det være trøst, at gøre noget, der generelt er dårligt for dig? Hvorfor i alverden skal du fejre ved at gøre noget, du kommer til at fortryde? Hvorfor skal du gøre noget, der er dårligt for dig bare fordi det er en speciel dag i kalenderen? Hvordan kan du lægge vinklen, at det ‘bare lige’ er i dag (fordi det er fredag), når du i morgen – og dagen efter igen – kommer med grundlæggende samme argument, hvor du bare har skiftet årsagen ud?

John har jo sådan set kun én vinkel her: “Det er okay at give efter for den øjeblikkelige tilfredsstillelse nu – uagtet det faktum, at du kommer til at fortryde i morgen – fordi det lige præcis i dag er: [indsæt tilfældig forklaring her]!”

Indsæt: mandag, fredag, lørdag, søndag, ferie, jul, nytår, 1. januar, påske, fastelavn, Mortens aften, biografaften, dateaften, helligdag, julefrokost, konfirmation, bryllup, polterabend, barnedåb, dimission, familiekomsammen, Black Friday, udsalg, varmt, koldt, blæsende, regnfuldt, snevejr, første dag på arbejde, barns første sygedag, en dag med tømmermænd, hårdt, svært, nemt, lykkeligt, hyggeligt, kedeligt osv. osv. osv.

Prøv den næste uge at lægge mærke til hvor mange gange din John anvender dette ene argument, men bare skifter årsagen ud. Han har jo ret i, at der ikke sker noget ved at gøre noget én gang om året. Men hvis man gør 100 ting én gang om året, gør man det altså 2 gange om ugen. Og så har man en god forklaring på, hvorfor man ikke taber sig.

 

Han har også en speciel variant af dette, der hedder: “NU … SÅ må du gerne”, som dækker over, at fordi et eller andet er sket, så gør dét det okay. Det kan være ting som “NU, hvor du har åbnet den, SÅ kan du lige så godt spise resten”, “NU hvor han har taget noget, SÅ må jeg da også gerne”, “Nu har du jo betalt for den, SÅ kan du jo ikke smide den ud” eller “Nu, hvor du er faldet i, SÅ kan det også være lige meget”. 

Det er fuldstændig samme koncept som de andre undskyldninger. De er grebet ud af den blå luft, og dén begivenhed, der beskrives i første halvdel af sætningen er godt nok sand, men den har ingen sammenhæng med anden del af sætningen.

Hvorfor i alverden skulle det gøre noget okay, at en anden også har gjort det. Den plade chokolade du overvejer er præcis lige så dårlig for dig, hvis du er den eneste, der spiser den, som den er, hvis alle andre på jorden spiste den. Der er intet rationelt over, at fordi en anden er faldet i, så er det okay, at du også gør. Og hvordan i alverden kan man ‘lige så godt’ spise resten, bare fordi man har åbnet noget. Den kan sagtens gemmes til i morgen, og hvis ikke, er det faktisk også en rigtig god mulighed at smide resten ud. Hvorfor skulle man ikke kunne smide det ud, bare fordi man havde betalt for det? Pengene er væk uanset hvad, der er da ikke nogen lov om, at man efter at have lavet en fejl ved at købe noget, skal lave endnu en fejl ved også at spise det. Faktisk ville det da være en imponerende styrke at vide, at gå imod instinktet og smide det ud, når du opdagede fejlen.

Fald ikke for det, uden det i det mindste er et bevidst valg.

 

Er din John også fuld af gode forklaringer på, hvorfor det er okay lige præcis denne ene gang? Lad mig høre, hvad han siger til dig – Skriv det i kommentarfeltet nedenfor.

 

Kommentarer - Offentliggøres ikke på Facebook, med mindre du aktivt vælger det.

Fik du noget ud af indlægget? Sig det ved at dele:

Tagget med: , , ,
Udgivet Åbn øjnene, Lev sundt, Vær selvbevidst