Hvis du har ondt af mig, er du helt galt på den

Sidste weekend havde vi besøg af seks af Nicolais gamle venner på Malta. De har alle været venner i omkring 25-30 år. Nogle af dem har faktisk kendt hinanden siden børnehave. Temmelig imponerende hvis du spørger mig, men det er nu ikke pointen.

I løbet af weekenden spiste vi naturligvis en masse måltider sammen, og et tilbagevendende emne var den måde Nicolai og jeg spiste. Ingen chips, ingen brød, ingen pasta, ingen ris, ingen is, ingen chokolade og så videre – vi er helt sikkert ‘sundheds-freaks’ i deres sind. For det meste var det bare venlige drillerier, og derfor ikke noget, der generer os. Vi ved godt, at det vi gør, ikke er for alle og enhver, men det er rigtigt for os, og det er nok.

En nat havde jeg en samtale med en af ​vennerne, og emnet kom op igen. Efter et stykke tid sagde han:

“Jeg ved ikke, hvordan du kan leve sådan. Er du sikker på, at det er det værd? Tror du ikke, at I er gået for langt med alt det her? Jeg ville ikke være i stand til at gøre det, og selv hvis jeg var, ville jeg ikke ønske det. At skulle holde sig selv i så stram snor hver dag…gå glip af så meget godt… det ville ganske enkelt være for meget. Jeg vil hellere have for meget på sidebenene.”

På det tidspunkt blev det klart for mig, hvorfor han – og formentlig også de andre, der i gennem tiden har sagt noget lignende – fandt det så vanvittigt, at vi havde droppet alle de ‘gode ting’. Han havde ondt af mig – af os. Han mente, at jeg gik rundt hver dag higende efter smagen af ​​brød, chokolade og pommes frites og dermed, at hver dag var en kamp for mig. Han kunne ikke forstå, at vi var villige til at lade livet være så hårdt, bare for at være et par centimeter smallere om livet.

Det var her, han tog helt og aldeles fejl.

Tro mig – hvis jeg via rå viljestyrke skulle forsage brød, chokolade, is og alle de andre lækre, men usunde, ting i livet, jeg ville have givet op for lang tid siden. Jeg har simpelthen ikke så meget viljestyrke. Det er der nok heller ingen andre der har, da viljestyrke er en knap ressource. At overleve via rå viljestyrke er hvad jeg forsøgte at gøre alle de andre gange jeg gik på en kur… alle de gange det mislykkedes.

Den eneste grund til at det er lykkedes denne gang – og at det faktisk er ganske let – er, at jeg har skiftet grundholdning når det kommer til disse fødevarer. Jeg har fundet ud af hvad der virkelig er på spil, og jeg har fundet ud af, at dét der er på spil, er alt for vigtigt til, at jeg vil give efter for fristelsen. Når konsekvenserne ved at give efter for fristelsen er 10 gange højere (bare et tal) end nydelsen er, bliver valget ekstremt let. Jeg har simpelthen fjernet viljestyrke fra ligningen.

Jeg ser ikke på andres pommes frites eller is og tænker “Åhhhhhh, hvor ville jeg ønske, jeg også kunne få noget” … for det ønsker jeg ikke. Hvis jeg ønsker noget, ville det være, at pommes frites var sunde, og at sprøde gyldne pommes fries var de sundeste af dem alle. Men da dette jo ikke kommer til at gå i opfyldelse, er jeg efterladt med bare ikke at have lyst til at spise dem. Jeg har vurderet konsekvenserne af at spise dem, og jeg har fundet, at konsekvenserne er langt større end fordelene. Derfor er der ingen intern kamp om, hvorvidt det giver mening at give efter.

Så du skal ikke have ondt af mig. Tro ikke, at jeg lever et sørgeligt liv, fordi jeg ikke regelmæssigt kommer til at smage chokolade, pommes frites eller friskbagt brød. Tro ikke, at denne livsstil er hård og fyldt med at nægte sig selv, de ting man virkelig ønsker. For man ønsker dem vitterlig ikke længere.

Jeg behøver ikke længere at bruge min viljestyrke på at sige nej, og jeg får samtidig lov til at leve det liv, jeg altid har ønsket. Jeg er sund og slank og føler ikke, at jeg går glip af noget i processen.

Hvis du også gerne vil opleve dette, og du virkelig VIL det, så start din egen rejse med:

 

Kommentarer - Offentliggøres ikke på Facebook, med mindre du aktivt vælger det.

Fik du noget ud af indlægget? Sig det ved at dele:

Tagget med: , ,
Udgivet Åbn øjnene, At ændre dine tanker, Lev sundt