Hvorfor navnet John?

Når jeg taler med folk om min indre John, får jeg altid spørgsmålet. Hvorfor lige navnet John?

På nuværende tidspunkt ved du måske, at John er det navn, jeg har givet, den indre stemme, der konstant søger øjeblikkelig tilfredsstillelse. Stemmen, der ønsker chokolade, småkager og is hele dagen lang. Stemmen, der ønsker at springe træningen over og i stedet flade ud på sofaen. Basalt set den stemme, der forsøger at få mig til at gøre alle de ting, det virkelige jeg – det langsigtede jeg – ikke ønsker at gøre. Alle de ting, der medfører, at jeg kommer længere væk fra et langt, sundt og lykkeligt liv, i stedet for tættere på det. Alle de ting der medfører, at jeg fortryder i morgen.

Hvilket navn giver man en stemme som den? Jeg ønskede ikke at bare vælge et tilfældigt navn, og jeg ønskede absolut ikke at vælge et nuttet navn, som det mange andre foreslår. Navne som ‘Kagemonsteret’, ‘Chokoladetyven’ eller ‘Sultne Søren’ vakte på ingen måde de rette associationer.

Jeg ønskede, at bare tanken om navnet med det samme ville medføre, at jeg blev oversvømmet med en følelse af mistillid og mistroiskhed. Hvis jeg kunne finde et navn, der automatisk gav mig en følelse af mistillid og mistroiskhed, ville det hjælpe mig at nå mit mål; nemlig IKKE at lytte til stemmen.

Det ville hjælpe mig til at stoppe op og tænke i stedet for bare at handle, og navnet ville minde mig om, at forslaget om at give efter for den øjeblikkelige tilfredsstillelse (hvad end det måtte være) kom fra en person, som jeg havde god grund til ikke at stole på.

Jeg gennemsøgte min hukommelse for mennesker, der engang havde været i mit liv, som passede på dette. Én jeg vidste ville være villig til at manipulere, hvis blot det gavnede ham. Én, der ikke umiddelbart havde nogen kvaler ved at gøre noget, som havde negative konsekvenser for mig, så længe det var godt for ham.

Jeg fandt en! Og det var oprindeligt dét navn min John havde.

Men jeg ønskede at dele min opdagelse om stemmen John med alle jeg kendte, og i disse samtaler ønskede jeg af gode grunde ikke at bruge det rigtige navn. Det var et personligt navn, og jeg kan ikke lide at gå rundt at tale dårligt om folk, så jeg måtte finde på noget andet.

John Doe, som ukendte personer kaldes i USA, var det første navn, der poppede ind i hovedet af mig, så jeg kaldte ham John både første, anden og tredje gang, jeg talte om stemmen. Efter den 10. gang lød John simpelthen mere rigtigt i mit hoved, end det andet navn jeg havde givet ham. Jeg havde talt om John i så mange timer og i detaljer beskrevet, hvor manipulerende og snu det lille røvhul var, at John var blevet den person, jeg så i mit sind, da jeg hørte stemmen.

Derefter holdt jeg simpelthen bare fast i John, selvom jeg ikke kender nogen John i det virkelige liv.

Du kan kalde din stemme lige præcis det, der passer dig, men for Guds skyld: Lad være med at være nuttet.

 

Kommentarer - Offentliggøres ikke på Facebook, med mindre du aktivt vælger det.

Fik du noget ud af indlægget? Sig det ved at dele:

Tagget med: ,
Udgivet Lev sundt