Mit løfte – Dag 1

Klokken er 3 om natten. Jeg kunne ikke sove, og jeg ville gerne i gang med at skrive, så jeg stod op for en time siden og begyndte indlægget om hvad det er jeg har gang i.

Dette bliver altså mit første indlæg om, hvordan maden og mine tanker ser ud i de næste 20 dage, hvor jeg vil ændre mine spisevaner til det bedre.

Kl. 02.15: Tanken om at tage ‘lidt’ yoghurt slår mig første gang. John forsøger med: “Der er jo lang tid til morgenmad” og “Bare en lille smule”, og jeg kan ærligt sige, at det er løftet omkring denne proces, der holder mig fra at gå over til køleskabet og tage noget. Dette løfte har allerede sparet mig for 150 kalorier.

Kl. 03.13: John forsøger med “Jamen, jeg er jo sulten” – hvilket jeg reelt ikke er. Det er jo heller ikke sådan, så jeg normalt vågner midt om natten og er nødt til at gå ned og spise i ren panik-sult – så hvorfor skulle jeg være sulten nu? Lækkersulten – absolut. Men reelt sulten – næppe.

Kl 03.40: Jeg har lige afsluttet indlægget om det løfte, jeg har givet mig selv, og til sidst i dette indlæg skrev jeg: “John skal dog nok give mig kamp til stregen. Dét, der er synd for ham, er at han tror han har en ærlig chance for at vinde.” Bare at skrive dette gav mig en øget følelse af styrke. At styre mine tanker hen imod at det er mig, der har magten – ikke John – er førte skridt på vejen imod rent faktisk at tage magten tilbage.

Kl. 04.33: Nu er jeg blevet træt, og går i seng igen. Jeg har ikke spist noget – kun drukket vand. Jeg har ikke hørt noget til John siden sidst.

Kl. 07.02: Jeg sov lige et par timer og er nu stået op og er klar til at lave morgenmad. Jeg satte en ok mængde linser over, og eftersom vi skal rejse i morgen, så jeg lige efter hvor mange bønner der var tilbage. Det skulle jo gerne passe med, at der var nok til morgenmad i morgen, men ikke så meget, så vi skulle til at transportere dem med videre. Bønnerne passede, men der var en lille smule havregryn tilbage (måske 70-90g). John var der med det samme: “Dem kan jeg da godt lige spise – der skal jo ryddes op”. 1000 tak for indput John – De kan også blive smidt ud!

Kl. 07.30: Morgenmad:

  • 3 æg
  • ca. 50-70 g linser
  • En halv tomat
  • 100g agurk
  • 50g avokado

Total: ca. 600 kcal. Overraskende meget – men jeg glemmer ofte hvor mange kalorier der er i æggeblommer.

Havde jeg lyst til at spise mere – absolut. Men det var ikke så hårdt at lade være, som jeg havde regnet med. Det hjalp nok også, at Nicolai spiste 99%, så John ikke havde muligheden for at forsøge med argumentet om at ‘rydde op, og der heller ikke var den løbende kamp om, hvorvidt jeg skulle spise lidt mere. Da der var spist op var der jo ikke mere tilbage. Eller, der var 2 stykker avokado og 1 stykke tomat – men det var som om, min beslutning var taget, så der var ikke den store kamp.

Kl. 08.44: “Hvornår skal vi have frokost?” var en tanke der pludselig slog mig – som i “Det må altså gerne være snart”. Det var ikke sulten der plagede, da det jo kun var 5 kvarter siden vi havde spist morgenmad. Det var fordi, der er lidt meget stress på på arbejdet, og når jeg er stresset, dulmer det at spise. Ikke just den mest hensigtsmæssige strategi – så tanken om frokost er da også skubbet væk igen. Havde det ikke været for dette løfte, havde jeg nok mindst taget mig en snack.

Kl. 11.12: Jeg hoppede på en brasiliansk vægt på et apotek, og den sagde 65,7 kilo. Jeg føler mig ikke synderlig sikker på, at det er rigtigt, da den var både ustabil og jeg tydeligt stod skævt, så jeg vil se om jeg kan finde en anden vægt en af de følgende dage.

Kl 11.18: Frokost nærmer sig, og teorien siger jo, at det er en fordel at visualisere, hvad man har planer om at gøre, så man ikke ender med at stå ved en buffet og lade følelserne styre. Får følelserne styrepinden, bliver det lynhurtigt et spørgsmål om “Lige lidt mere” og “Nej, hov, dét ser lækkert ud, det er jeg også nødt til at smage” osv. Dette bliver ikke nemt at stå ved en buffet, så det er virkelig et spørgsmål om at styre mig selv.

Jeg har ikke før prøvet at forestille mig, hvad der sker, når jeg står i den potentielt ‘farlige’ situation, men det skal da prøves! Normalt består frokosten af kød, bønner/linser og grøntsager. Men mængderne ender tit med at blive 700 g og meget af dette er bønnerne/linser. Så jeg regner med, at det er dér, jeg vil sætte ind.

Min plan for frokosten: 

  1. Start uden en tallerken – dan dig et overblik over buffeten, så John ikke kan spille kortet om at “Nej, dét der er jeg altså også lige nødt til at smage”, selvom der allerede er for meget på tallerkenen, efterfulgt af et “Jamen, jeg havde jo ikke set, at det var der. Hvis jeg havde set det, havde jeg jo taget lidt mindre af det andet, men det er jo desværre for sent nu.” Med et indledningsvist overblik, bliver han nødt til at undvære noget andet.
  2. Tag én tallerken kun med kød og bønner, så du kan veje hvad det bliver. Mål: maks 175 g i alt.
  3. Tag en anden tallerken til grøntsagerne, så du kan veje hvad det bliver. Mål: maks 300g.
  4. Vær forberedt på, at John vil forsøge med mindst følgende: “Du fik jo ikke ret meget til morgenmad”, “Jamen, bønner er sundt”, “Det er ikke fair, at Nicolai må spise så meget”, “Man skal jo også have noget protein”, “Så vigtigt er det heller ikke at tabe sig”, “Jeg starter efter krydstogtet i stedet for – det er stadig nemt at nå inden sommer”, “Det er en af de sidste gange i denne buffet – det skal da nydes”, “Se hvor meget hende der spiser, og hun ser da rimeligt tynd ud”
  5. Husk på hvad der sker, hvis du falder i: Du er nødt til at skrive det her! Du gør det endnu sværere for dig selv at få succes i morgen. Det er virkelig skidt for dit selvværd. Du ved at du kommer til at fortryde det med det samme, du har spist op.
  6. Husk på hvordan du vil have det bagefter: Stolthed over at have klaret det godt. Glæde ved at være et skidt nærmere mit mål. Lettelse over at have undgået alt ubehaget i punkt 5. Mere selvtillid – jeg gjorde det jeg sagde.

Med dette in mente kan jeg sige, at jeg føler mig klar til at gå frokosten i møde.

Kl. 12.20: Så er det frokost tid!

Kl. 13.20: Tilbage fra frokost – en rendyrket succes. Det blev til 105 g kød/bønner og 280 g grøntsager. John holdt sig væk under hele frokosten – undtagen dér hvor Nicolai fik sin 2. portion gratis, fordi vi har været der så meget. “Når det er gratis, skal du da også have noget” pippede John – men det var alligevel lidt halvhjertet. Jeg holdt mig fra det, og nyder nu godt af alle de dejligt følelser fra punkt 6. Jeg vil ikke sige, at jeg madmæssigt føler mig tilfredsstillet, men det går.

I alt ca. 190 kcal. overraskende lidt – især i forhold til at det føltes som om, jeg spiste mere her end til morgenmad. Jeg vil forsøge at balancere det bedre i morgen.

Kl. 15.18: Spiste 450g yoghurt med 10 g hørfrø på. Dette var ikke så meget fordi jeg var sulten – men for ikke at skulle spise 600 kcal til aftensmad. I alt 200 kcal. Så er der 400 tilbage, hvilket betyder, at jeg kan spise dobbelt så meget, som jeg gjorde til frokost. Det lyder ikke som om, at jeg kommer til at føle mig sulten i dag.

I forbindelse med mit regnestykke her, skal det siges at jeg aldrig drikker kalorier. Det vil sige ingen juice, ingen mælk, ingen kakao eller sodavand. Jeg drikker vand 95% af tiden og tager en cola light en gang imellem (omend det på alle andre parametre end kalorierne er langt værre end almindelig cola). Der kommer altså ingen overraskelser rent kaloriemæssigt derfra.

Vi spiser nok aftensmad om 1,5-2 timer, og fordi det virkede så godt med forberedelsen, som det gjorde til frokost, vil jeg igen prøve at bruge ti minutter på at forestille mig, hvordan det bliver, samt hvad jeg skal have.

Kl. 18.30: Aftensmad. Jeg fik ikke forberedt mig de planlagte 10 minutter, da jeg havde en længere Skype samtale, som endte med at skabe en del ubehag i mig. Ikke just den bedste følelse at have, lige før jeg skulle op og vælge fra buffetten. Heldigvis virkede planen fra frokosten stadig, og 95% af det de havde i buffetten, var det samme, som de havde til frokosten, så det var ikke så svært at vælge. Jeg ramte meget fint igen. 280g kød og bønner + 430 g grøntsager. Så igen 700 g mad – men med en meget anden fordeling, end der plejer at være. Jeg var fint mæt, og alt var som det skulle være. Kun meget lidt John og i stedet en pæn mængde stolthed. Det er jo fantastisk at kunne lukke aftenen og dag 1 på den måde.

Kl. 20.50: Vi går nok i seng inden for 30 minutter, og dagen er officielt en succes. Dog er der over de sidste par timer kommet et par enkelte åbninger til John. Først tog den stressende samtale fra tidligere lidt på mig og dernæst havde vi en lang forhandling i en butik over nogle billeder, hvor det frustrerende mig, at de ikke ville give sig i forhold til en principiel rabat. To ting der tappede mit overskud – og dermed min viljestyrke – en del. Da Nicolai efter aftensmad spurgte, om vi havde yoghurt i køleskabet var mit svar ja, og John mente bestemt, at det måtte jeg også gerne få… især nu hvor Nicolai skulle have det. Nicolai endte dog med ikke at spise noget af det, og for 3 dage siden ville det så bare have betydet, at jeg havde gjort det alligevel (for nu havde jeg jo givet mig selv lov), og jeg havde endt med at have dårlig samvittighed over det… For jeg var jo reelt ikke sulten…

Men dejligt, at det ikke skete. Dejligt at jeg på dag 1 allerede fik John skubbet godt og grundigt i baggrunden. Og John: Det kommer også til at ske i morgen!

 

Kommentarer - Offentliggøres ikke på Facebook, med mindre du aktivt vælger det.

Fik du noget ud af indlægget? Sig det ved at dele:

Tagget med: , , , , , , , ,
Udgivet Lev sundt