Kl. 07.12: Det er længe siden, jeg er vågnet så tidligt og har haft lyst til at stå op. Jeg tager det som et godt tegn. Jeg har ikke feber, jeg er ikke svimmel, jeg er sulten og jeg er generelt i godt humør. Som min mor ville have sagt: “Det går til livs-siden!”.
Det eneste der stadig generer er min venstre fod, som giver nogle ret voldsomme smerter, når jeg lægger vægt på den. På en skala fra 0 til 10 er det mindst en 7’er. Hvad der er galt ved jeg ikke, men i dag fandt jeg ud af, at der ingen smerter er før jeg lægger vægt på foden, og det er jo noget en læge må kunne bruge til noget.
Morgenmad blev til 2 æg, 100 g yoghurt og 15 g hørfrø.
Kl. 12.33: Er midt i en samtale med min bedste veninde, så der er ikke tid til et ordentligt måltid. Derfor bliver det til 20 mandler og 100 g gulerod. Jeg regner med, at vi inden for en time tager ind til byen og finder en ordentlig frokost.
Kl. 15.36: Nicolai var i humøret til en rigtig god burger, og jeg var ligeglad. Vi fandt et sted, der hed BurgerFi, hvor man kunne få sin burger i et salatblad i stedet for, så det var lovende. Vi tog fejl. Burgeren kom godt nok i et salatblad, men hvad nytter det, når burgeren i sig selv er så fuld af fedt, og samtidig er stegt i så meget fedt, så alle fire salatblade, der lå rundt om burgeren var sølet ind i fedt. Det blev til 3 bidder, og så smed jeg resten ud. Jeg ville have smidt det hele ud efter den første bid, hvis ikke jeg havde haft så voldsom en stemme om, at det var noget spild “når man nu havde betalt for det”.
Kl. 15.59: 3 bidder af en dårlig burger er jo ikke noget man bliver mæt af, så vi gik hen i supermarkedet og købte en sandwich hver. Jeg spiste en halv + 3 bidder. Nicolai spiste 1½ – 3 bidder. Det var en grovsandwich med kalkun, skinke, roastbeef, spinat, salat, tomat, agurk og peberfrugt. Bestemt en af de bedre sandwich jeg har fået. Min indre John ville gerne have haft mere, men jeg var ikke sulten. Jeg tror så mange dage med så lidt mad har fået mavesækken til at blive lidt mindre. Normalt kan jeg sagtens spise mere end en halv sandwich, og John har det selvfølgelig nemmere med at prøve at lokke, når jeg i det mindste har lyst til at spise mere, i stedet for at skulle prøve, når jeg er mæt. det blev i hvert fald ikke til mere i dag.
Kl. 20.14: 100 g gulerod og en tandbørstning senere gik vi i seng. Vi sover nok ikke før om nogle timer, men det er så dejligt at slippe for at skulle op igen senere.
