Mit løfte – Dag 3

Kl. 06.30: Vi stod klar ved morgenmaden, da den åbnede, fordi vi bare 45 minutter senere ville blive hentet af den taxa, der skulle køre os i lufthavnen. Jeg var fuld af håb, da jeg så størrelsen på buffetten. Der var mindst 15 meter buffet, så der måtte da være noget, der kunne leve op til mine noget strenge sundhedskrav.

Det første jeg så var frugt. Vandmelon, honningmelon, ananas og en brasiliansk frugt, der hadder mamao. Fint udvalg, men ikke noget jeg kunne bruge til noget. Derefter var der vand, mælk og yoghurt. Der var både yoghurt natural i en kande og i små bægre. På bægrene kunne jeg dog se, at der var tale om yoghurt med 10g sukker og 110 kalorier i pr. 170 ml. Det duede ikke. I min verden kan man ikke noget for yoghurt, bare fordi det er hvidt og tykkere end mælk. Når der kommer en vis mængde sukker i går det altså over og bliver slik. Så her skulle håbet altså ligge i yoghurten på kanden, og jeg havde ikke andet at vurdere det med end mine smagsløg. Men det var da en mulighed og jeg var positiv. Dernæst var der noget pålæg, hvilket heller ikke var interessant, da jeg jo ikke spiser det brød, det skal på, og heller ikke spiser forarbejdet kød. Så kom jeg til de varme beholdere, hvor jeg håbede på æg i mindst én variant. I den første var der røræg – juhuuu! – i den næste var der pølser, og i den tredje var der croissanter. Pyt – med røræg morgenmaden sikret. Det så heller ikke ud som om at det var indsølet i smør, som vi ellers også har været ude for en del gange herovre. Endeligt kom jeg forbi 4-5 meter bord med mindst 15 forskellige slags kager og 10 forskellig slags brød – dog ikke noget af det, der bare lignede grovbrød, hvilket jeg måske ville have valgt, da jeg var presset på resten af udvalget.

Så det var det. Røræg svarende til ca. 3 æg op på en tallerken og over og nappe en smagsprøve af yoghurten, som dog desværre havde en overdøvende sukkersmag. Det smagte ikke dårligt – det gør sukker jo ikke – men jeg ønsker ikke at sidde til morgenmad og spise sukker. Da der heller ikke var nogen grøntsager eller salat bestod min morgenmad altså af røræg med røræg med vand til. Ikke videre inspirerende, men det er jo selvvalgt, og jeg kunne bare vælge om. Så jeg klager bestemt ikke.

Det var heller ikke bekymrende, da jeg sad der – vi vidste jo fra dagen før, at der var masser af madmuligheder i lufthavnen, så vi kunne jo bare spise der.

Nicolai tog også noget frugt, og det fik min indre John til at indskyde, at “når han gør det, så må du da også”, hvilket blev til “jeg tror altså ikke at honningmelon er lige så galt som de andre ting”, hvilket blev til “hvad nu hvis der ikke er noget i lufthavnen – du skal jo have noget mad!”. Det virkede måske 20%. Nok til at jeg spurgte Nicolai “Vi er enige om, at det ikke giver nogen mening at begynde at spise honningmelon nu, ikke?”. John var tilfreds – det kunne jo være, at Nicolai ville sige, at det var vigtigere at få noget mad ned i maven, end at gå så meget op i sundhed. Det gjorde han ikke. Og selv hvis han havde gjort det, tror jeg ikke, at jeg havde lyttet. For det sekund jeg stillede spørgsmålet kom næste tanke jo: “Hvis jeg gør det her, er jeg nødt til at indrømme det på bloggen, og hvad blev der så af det med at det der swich mønster virkede så godt på din lyst til frugt, hvormed man med fordel kunne bruge det på chokolade, is og alt det andet?”. Endnu engang reddet af mit løfte.

Kl. 07.21: Vi ankom til en ganske tom lufthavn. Tydeligvis en helt anden bygning end den vi landede i dagen før. Der var én cafe, som havde det sædvanelige butterdejs udbud, men det var det. Der var dog stadig håb for, at der ville være muligheder på den anden side af check-in. Jeg mener: Det er en lufthavn – folk er tvunget til at være der – hvorfor ikke forsøge at sælge mad til dem?

Kl. 08.12: Efter en del bøvl ved check-in, fordi min computer var løbet tør for strøm, og det var derpå vi havde ESTA formular-oplysningerne samt oplysningerne omkring hvilken adresse vi ville have i USA, er vi nu kommet igennem security, blot for at finde ud af at gate-området om muligt er mere tomt end afgangshallen. Helt nede i det ene hjørne har vi fundet vi en søster-café til den der var før check-in. Ingen mad til mig. Eftersom jeg har været oppe i 3 timer på nuværende tidspunkt må jeg indrømme, at jeg er ved at være lidt presset. Det er dog ikke noget, jeg ikke kan klare, og som nævnt en af de andre dage, bruger John ikke engang kræfter på at forsøge at få mig til at købe croissanter.

Kl. 10.22: Der er allerede en madvogn på vej ned mod mig. Det afføder hele 2 positive tanker. For det første betyder det nok, at de serverer 2 måltider på dette fly, eftersom hele turen varer godt 8 timer. For det andet betyder det, at jeg måske får noget mad nu!

Kl. 10.37: Jeg er færdig med at spise nu, og det tog desværre ikke ret lang tid. Vi fik muligheden mellem en ikke nærmere defineret pasta-ret og en ret, der blev beskrevet som kød og kartoffelmos. Vi valgte håbefuldt det sidste. Hvad jeg rent faktisk fik, kan du set et billede af nedenfor.

Frokost på flyet

Jeg tog en bid af kartoffel-tingen og det viste sig at være blanding af halv kartoffel og halv ost, hvor der bestemt ikke var sparet på olien. Nedenunder 2 cm. af dette lå der ca. 20 g pulled kød af en eller anden slags. Så godt som jeg kunne fiskede jeg kødet ud og spiste det sammen med salaten og ærterne.

John mente godt at jeg måtte spise det hvide brød, da jeg jo “skulle have noget mad”. Han har før overtalt mig på nettop fly, hvilket er hvorfor jeg tror, han gad prøve her. Og jeg havde da også lyst, selvom det jo altid er en skuffelse, når man opdager kvaliteten. Men endnu engang blev jeg reddet af min viden om, at jeg efterfølgende skulle skrive dette indlæg. Jeg er virkelig imponeret over hvor meget nemmere det er blevet at bryde med noget, der desværre er blevet en dårlig vane, – bare fordi jeg har forpligtet mig til at skrive disse indlæg.

Nu venter jeg bare på næste måltid, og håber på, at sulten ikke bliver alt for styg. Lige nu er den måske på 3/10, så det er jo bestemt ikke noget stort problem.

Kl. 16.12: Wuhu – der bliver serveret endnu et måltid! Vognen kommer rundt, og jeg beder til guderne om, at der er noget ordentligt mad. Indtil videre er sulten forsøgt slukket med vand og cola light, men jeg erkender også, at det ikke er helt let mere. Der er bestemt ved at være et hul i maven, som jeg gerne vil fylde.

Kl . 16.27: Argh, endnu en skuffelse og endnu et billede af hvad vi fik. Jeg spiste æblet. Inde i det hvide brød var der kalkun, ost og smør. John var i gang med at argumentere for at ost også er sundt, men jeg måtte jo så minde ham om 2 ting: 1) Han bestemmer ingenting! og 2) 30 g ost hjælper nok ikke på sulten.

2. måltid på flyet

Nu er der ikke andet at gøre end at vente og se hvad der er i Orlando lufthavn.

Kl. 16.32: Der er endnu ikke ryddet af, da damen, der sidder skråt foran mig åbner kagen i den blå pakke. Duften strømmer ned mod mig, og jeg erkender, at jeg med det samme mærker mundvandet. Kors hvor vil jeg (John) gerne have den. Jeg er SÅ sulten, og jo mere sulten jeg er, des større er sandsynligheden for, at jeg ender med at give efter for John. Det ved jeg godt, men jeg er nødt til at hænge i og håbe på at stewardesserne meget snart kommer og fjerner muligheden for at falde i for mig.

Kl. 17.45: Vi er landet i Orlando, og der er tonsvis af restauranter. En venlig medarbejder fortæller os dog, at vi skal med hele to tog for at komme over til den gate, vi skal flyve fra, og at det godt kan tage en del tid. Vi følger hans råd, og bruger den næste halve times tid på at komme over til det rigtige gateområde. Der er ca. 5 restauranter at vælge imellem. Ingen af dem har noget, der er udpræget sundt, men på nuværende tidspunkt er vi også ok med en wokret med kød og grøntsager.

Vi kigger alligevel en ekstra gang og finder et sted der hedder Ruby’s Tuesday, hvor der er en lille kiosk udenfor med hvad der ligner en super lægger kyllingesalat. Vi køber med det samme to og hugger dem i os med lynets hast. Tanken er bestemt ikke, at det er alt, hvad vi skal have at spise. Tanken er at få noget mad ned, så vi nemmere kan vurdere vores alternativer objektivt, i stedet for at vurdere dem efter princippet “Mad, MAD, jeg dør, hvis jeg ikke får mad NU!!!”.

Kl. 18.10: Det viste sig, at vi havde købt salaterne af Ruby’s Tuesday ToGo, som lå lige ved siden af en Ruby’s Tuesday. Da de nu havde gode, sunde salater i deres togo-afdeling tænkte vi, at der nok var stor sandsynlighed for at der også var sund mad derinde. 7 minutter senere havde vi to stykker grillet kylling og en all you can eat salatbar i nærheden. Det blev til bønner, æg, gulerod, broccoli, tomat, agurk og spinat. Ganske fantastisk. Jeg tror vi hver spiste omkring 1 kilo mad i løbet af besøget + den salat vi havde fået før. Det var næsten som at komme i himlen.

Kl. 19.05: Uhh, hvor er jeg mæt – og hvor er det dejligt. Både fordi jeg ikke længere er sulten, men især fordi jeg ikke faldt i. John fik ikke lov. Selv på sådan en umiddelbart meget svær dag, hvor jeg reelt havde fået for lidt mad hele dagen igennem, var jeg i stand til at holde mig i skindet, og ikke begynde at sænke mine kriterier omkring sund mad. Det er jeg virkelig stolt af. Det giver mig en helt klar følelse af, at dette projekt bestemt er muligt, og måske endda at det ikke er så svært, som jeg havde forventet.

Indtil videre vil jeg sige, at mine strategier har været følgende:

  • Vær forberedt på at det kan være, at du skal undvære mad. Så er chokket ikke så stort.
  • Fokuser på det positive – som eks. faste er sundt – så selv hvis jeg virkelig er sulten, er det ikke nogen katastrofe.
  • Undlad at bruge sprog, der gør sagen værre. Der er ingen grund til at sige til sig selv at jeg er ved at ‘dø af sult’. Det bliver tingene bare hårdere af. Hvis jeg i stedet siger “Jeg er vist en kende sulten” eller “Hvis jeg fik det rigtige tilbud, kunne jeg da godt spise”, fortæller jeg min hjerne, at der ikke er nogen krise. Der er bare tale om lettere ubehag, hvilket gør det hele noget nemmere at håndtere.
  • Hvis du står overfor en buffet, så dan dig et overblik inden du tager det første mad over på din tallerken. Bestem dig for hvad du vil have at spise, så John kan anvende argumenter om at “Det, og det havde han altså slet ikke set, og det er man da nødt til at have lidt af”. 
  • Forbered dig på hvilke argumenter din John kommer til at anvende.

Der kommer en flytur mere lige om lidt, men nu er jeg heldigvis så mæt, så jeg er ligeglad med, hvad de kommer til at servere.

 

Kommentarer - Offentliggøres ikke på Facebook, med mindre du aktivt vælger det.

Fik du noget ud af indlægget? Sig det ved at dele:

Tagget med: , , , , , , , ,
Udgivet Lev sundt