Mit løfte – Dag 5

Kl. 06.00: Det er første morgen på et Bed & Breakfast, som har fået rigtig gode anmeldelser på grund af deres morgenmad. Der stod beskrevet som overdådigt og fuld af gode råvarer. Jeg glæder mig af den grund rigtig meget til klokken bliver 8.00.

Kl. 7.30: Jeg var lige ude at kigge mig omkring, og kunne, se at alt lod til at være stillet frem på bordet, så jeg henter Nicolai, og så skal vi se, hvad det er for noget.

Kl. 8.15: Lidt skuffet. Der var hårdkogte æg, hvilket er super, og så var der yoghurt, som var økologisk, men som desværre havde rigtig meget sukker i. Dertil var der lidt jordbær og blåbær og udover det var der brød. Jeg ved ikke hvorfor jeg bliver ved med at lade mig selv blive skuffet i disse situationer. Jeg ved jo godt, at den måde vi spiser på er så meget anderledes end alle andre, så hvis de skulle servere lige præcis det, vi godt kan lide, ville de sikkert få klager fra 99% af deres andre gæster. Men det største problem for os er faktisk ikke maden i disse situationer. Det er det faktum, at vi ikke kan lide at sende et signal til en super venlig vært om, at vi ikke vil have deres mad. Det er et meget ubehageligt signal at sende. I et par år betød dette, at vores indre John nemt kunne overtale os til at spise det, der blev sat frem foran os, men over det seneste års tid har vi øvet at gå den anden vej. Det er jo ikke holdbart at gøre noget, der går imod ens egne værdier – bare for at undgå at såre en anden… især når man kan være ærlig og undgå at såre værten.

Da vi var i supermarkedet i går købte vi 3 liter yoghurt – vi er rigtig glade for yoghurt (og nægter derfor at læse alt for meget om problemerne med mælkeprodukter… det må komme om et år eller to). Vi tog en af dem frem, og sagde blot til værten, at vi var super glade for hele udvalget, men at vi spiste rigtig meget yoghurt, og at vi derfor ikke havde det godt med at spise hendes, når vi nu vidste hvor dyre de var. En liter koster ca. 40 kr. her, så hvis vi lige kværner sådan en hver morgen, betyder det alligevel noget for hende. Hun blev glad, og var meget forstående. I stedet for at skulle vælge imellem at fornærme hende, sulte eller spise noget usundt, valgte vi den ofte oversete vej: Direkte tale. Den virkede, og vi kan nu med god samvittighed spise vores egen yoghurt hver morgen.

Kl. 10.30: Dagen har taget en uventet drejning. Jeg lige nu sidder hos en øjenlæge i West Palm Beach, fordi der er noget galt med mit højre øje, og jeg føler, det er så galt, at jeg er nødt til at få det undersøgt. Det startede for 2 dage siden, og det er kun blevet værre.

Jeg har nu udfyldt de klassiske 5 sider med min sygehistorik og alle de ting, jeg nogensinde har bare overvejet om jeg har fejlet samt skrevet under 8 steder på alt det klinikken får, har ret til og ikke er forpligtet til. Nu håber jeg bare, at de kan fikse mit øje. De har dog sagt, at jeg skal forvente, at det kan tage op til 2 timer, før alle før mig er tilset. Fedt. Jeg er super overfølsom for lys, og det gør virkelig ondt at have den mindste form for lys direkte ind i øjet, hvilket også betyder, at jeg har skrevet de sidste indlæg sent på en skærm, hvor der er skruet helt ned for lysstyken, og med det dårlige øje lukket. Havde jeg ikke lovet at lave disse indlæg, ville jeg med garanti også have givet mig selv fri… og måske spist en trøsteis, fordi det også er synd for mig.

Kl. 13.17: Så er vi færdige hos lægen. Jeg har et ‘corneal ulcer’ – hvad end det så er. Men lægen beskrev det som en infektion, hvor der i mit øje nu var døde celler, som – hvis efterladt uden behandling – kunne gøre mig blind. Super,

Skurken var mine kontaktlinser og muligvis mig selv, i forbindelse med at have pillet mig selv i øjet for meget uden at have vasket hænder først. Jeg kan mærke, at jeg er både lettet og skræmt. Det er altid ubehageligt at fejle noget – især når den potentielle permanente skade er noget, der i meget høj grad ville påvirke ens liv. Jeg må også erkende, at jeg havde et lille 60 sekunders sammenbrud derinde. Det var under den almindelige undersøgelse, hvor den flinke dame så ville have mig til at dække det gode øje til og så skulle jeg svare på hvor mange fingre, hun holdt op i forskellige vinkler. Det var først her, det gik op for mig hvor galt, det egentlig var med mit øje. Jeg kunne næsten ingenting se, og det gjorde mig virkelig bange.

På den anden side fik jeg virkelig mulighed for at øve mig i teknikkerne fra Tony Robbins. Når jeg græd – eller var lige ved det – prøvede jeg at minde mig selv om et tidspunkt, hvor jeg havde følt at jeg kunne klare alt. Og så indtog jeg den samme fysiske holdning som dengang, forsøgte at tænke de samme tanker som den gang, trække vejret på samme måde, se det hele for mit indre øje. Og jeg må sige, at det virkede. Ikke 100%, men det fik mig med det samme til at føle mig 70% bedre. Og i sådan en situation, hvor man føler sig så sårbar, sælger jeg den gerne for 70%. Jeg glæder mig virkelig til vi starter seminaret med Tony Robbins i morgen. Gad vide hvor meget man kan lære på 4 dage.

Madmæssigt er der ikke noget som truslen om, at der er noget galt med en, der kan få en til at skubbe alt sult til side. Jeg er ikke sulten – men det er Nicolai. Burger King er i nærheden, så afsted.

Kl. 13.42: Her kan man åbenbart få en Dobbelt Whopper menu med en salat i stedet for pommes frites. Det lød super, så det bestilte vi. Det viste sig at være 150 g iceberg, 1 (og jeg mener én) skive tomat, skåret over i to og så 10 g ost ovenpå. Ikke meget af en salat… men heldigvis var det gratis at forsøge.

Kl. 15.23: Vi er kommet hjem, og har spist frokost. Min appetit kom tilbage, og jeg var pludselig virkelig sulten. Det blev til:

  • 1 æble mens jeg lavede maden
  • 250 g kylling
  • 50 g broccoli
  • 50 g linser
  • 100 g kål
  • 50 g tomat
  • 100 g peberfrugt
  • 1 helt æg
  • 1 helt æg uden blomme

I alt 500 kcal. En stor frokost, men med det i tankerne, at jeg ikke har fået noget før nu, og jeg sikkert ikke får spist en reel aftensmad senere, er det fint nok.

Kl. 19.47: Det er forfærdeligt kun at have 40 minutter til at købe briller. Vi kom sent af sted, og jeg havde ikke forventet, at de ville lukke så tidligt. Jeg kan ikke vente til i morgen, da det er der seminaret starter, så det skal pinedød være i dag, hvis jeg ellers har planer om at kunne se noget i morgen.

Jeg prøvede en masse på, og jeg følte, at jeg så åndssvag ud med hvert eneste af dem. Jeg ved godt, at det er naturligt, da jeg jo ikke har set mig selv med briller i mange, mange år – men det var stadig virkelig svært at se, at der overhovedet var nogen af dem, der klædte mig… eller bare så tilforladelige ud. Det gør heller ikke sagen bedre, at det dårlige øje næsten ikke kunne åbnes, og hele ansigtet bar tydeligt præg af at, at jeg ikke just var i det bedste humør. Men der var ikke nogen vej uden om. Lægen havde sagt, at jeg ikke måtte bruge kontaktlinser før det hele var helet 100%, og det giver jo god mening… jeg havde bare ikke nogen briller med på denne tur.

I 5 år har jeg haft briller med rundt på alle ture jeg har været på – bare i tilfælde af at det skulle blive nødvendigt. Men lige præcis denne gang tænkte jeg “Hvorfor? Jeg bruger dem jo alligevel aldrig”. Så da jeg nu stod i butikken, og det billigste vi kunne komme i nærheden af var 2.000 kr. for et par briller jeg var meget usikker på, at jeg ville kunne lide i fremtiden, kan jeg ikke just sige, at jeg følte mig rolig.  Til sidst var jeg i tvivl om to forskellige par. Men da jeg fandt ud af, at de havde køb 1 og få 1 par gratis, løste det jo problemet for mig. Jeg er nu ejer af 2 par briller (jeg får dem i morgen)… men jeg vil ikke sige, at jeg er den lykkelige ejer af dem…

Da vi kom hjem fra den tur, var der ikke energi til mere end at spise yoghurt. Så det blev en stor skål yoghurt med æble og hørfrø. Hvis du på nogen måde undrer dig over æblet i forhold til min aversion imod frugt efter jeg lavede det swish-mønster, kan jeg sige, at der er enkelte typer frugt, som det ikke har påvirket. Jeg lavede oprindeligt mønsteret for ananas, men effekten har været mærkbar på mange andre frugter: Alle typer meloner, kiwi, appelsin osv. Jeg tror det er noget med saften at gøre. At det er alle typer frugter, som ‘springer’ når man spiser dem. For mig giver æbler og bananer ikke samme følelse. Det er bestemt ikke fordi, jeg vil sige, at bananer og æbler er bedre end melon og appelsiner. Jeg siger bare, at der er en grund til, at jeg stadig spiser lige præcis dem, og ikke de andre frugter.

Alt i alt blev det til en dag på omkring 1400 kcal. Det har været en af de mest følelsesladede dage i mange måneder, men takket være nogle af teknikkerne fra Tony Robbins, og en Nicolai der blev ved min side, kom jeg ret godt igennem det mentalt – og virkelig godt rent kaloriemæssigt. Fordelingen af kalorierne skal der naturligvis arbejdes med, men for en dag så kaotisk som denne, så er det ok.

 

Kommentarer - Offentliggøres ikke på Facebook, med mindre du aktivt vælger det.

Fik du noget ud af indlægget? Sig det ved at dele:

Tagget med: , , , , ,
Udgivet Lev sundt