Mit løfte – Dag 6

Så gik det galt!! Ikke så meget med maden som med løftet om at skrive hver dag. Dette mest af alt på grund af det seminar, vi har været til – men også på grund af den infektion, jeg fik i øjet, som jeg beskrev på Dag 5. Derfor er dette og de næste 3 dags indlæg skrevet søndag d. 13. marts. Det beklager jeg meget. Hver dag har jeg dog taget noter om, hvad jeg har spist, samt om hvad jeg stødte på af forhindringer. Jeg har ganske enkelt bare været for udmattet til at skrive selve indlægget, da disse seminar-dage helt bogstaveligt varer fra vi står op til vi går i seng igen. Jeg har kun kunnet sjusse mig til antallet af kalorier for hver dag, så det bliver spændende at se, om det er gået helt galt nogle dage.

Kl. 06.00: Af tre forskellige grunde, har vi valgt at stå ekstra tidligt op. For det første fik vi ikke pre-registreret os i går, på grund af alt det med mit øje. Det skal vi derfor have tid til at gøre i dag, inden dørene åbner kl. 10. For det andet skal vi også nå at købe ind til dagen, da vi godt kan lide at snacke i løbet af dagen, så selvom der nok er pauser til frokost og aftensmad, er det nok ikke nok til os. Derfor vil vi gerne have en god omgang mad med derind. Endeligt havde vi hørt rygter om, at folk stod i kø længe inden, så for at undgå at komme til at sidde helt elendigt, valgte vi at tage den tidlige løsning.

Kl. 06.30: Morgenmad. Vi bor lige nu sammen med 2 andre, som også skal til samme seminar med Tony Robbins som vi skal. Den ene hedder Judy, og hun har nogle venner, der har været til det før. Dér har hun fået at vide, at man skal tage masser af snacks med, for Tony holder ikke nogen pauser. Han går på – og så kører han igennem til ud på natten uden så meget som at holde 5 minutters tissepause. Det kan jo få enhver der er vant til at spise 6 gange om dagen til at gå i panik. Så udover at mængden at ting vi skulle købe i supermarkedet lige blev mangedoblet, tænkte jeg også, at det nok var en super ide i hvert fald at spise en masse til morgenmad. Derfor blev det til:

  • 200 g yoghurt
  • 10 g hørfrø
  • 20 g havregryn
  • 2 hele æg

I alt: 500 kcal.

Den eneste grund til at havregrynene kom på var fordi, jeg var ret nervøs for ikke at få nok mad i løbet af resten af dagen. Min indre John har det altid nemmere, når man er ude af balance, altså når man eksempelvis er urolig, ked af det, såret, frustreret, bange eller i mit tilfælde ret nervøs. Jeg er dog godt tilfreds med at jeg fik holdt ham på 20 g. Der er ingen tvivl om, at han gerne ville have haft meget mere.

Kl. 8.00: Registreringen er overstået. Vi var nogen af de første, så der var hverken kø eller nogen problemer. Vi strøg lige igennem, og skal nu hen i supermarkedet for at købe proviant.

Kl. 8.30: Vi er i supermarkedet og skal finde ud af hvad vi skal have med til frokost/aftensmad/snacks – ikke bare til i dag, men til de næste 4 dage. For hvis vi starter kl. 9 om morgenen og slutter kl. 24 om aftenen samtidig med, at vi ikke har pauser, får vi jo ikke på magisk vis nogen tid til at købe mere i løbet af de næste par dage.

Panik er en anden tilstand John elsker. Der er så uendeligt mange muligheder for at komme med ‘inputs’, når man er i panik. Han kan bare lege ‘hvad nu hvis’-legen, og så er man i problemer. “Hvad nu hvis der ikke er mad nok”, “Hvad nu hvis du bliver sulten og derfor ikke kan koncentrere dig”, “Hvad nu hvis du ikke får et ordentligt udbytte af seminaret, bare fordi du ikke købte nok mad” osv, osv. osv. Han ved jo godt, at så snart det er købt, er sandsynligheden for, at det også bliver spist steget markant.

Vi kommer ud derfra med bananer, æbler, nødder, gulerødder og mørkt brød. Det mørke brød er naturligvis uden for hvad vi normalt spiser, men tanken om at skulle leve af frugt, nødder og grøntsager de næste 4 dage var heller ikke rigtig en mulighed. Og af en eller anden grund kan jeg klare mig rigtig længe på mørkt brød og bananer. Den kombination har hjulpet mig igennem en del +25 timers rejser. Jeg vil dog indrømme, at jeg er i tvivl om hvor mørkt dette mørke brød egentlig er. Det sker jo desværre ofte, at det mørke kommer på grund af farvestoffer, og den første ingrediens på listen stadig er hvedemel. Denne gang var det dog fuldkornshvedemel, men meget hurtigt derefter kom dog sukker – hvilket jo ikke er betryggende – og en masse underlige navne, som stank langt væk af tilsætningsstoffer. Så jeg vidste godt, at det ikke just var kvalitet, jeg havde købt. Men på det tidspunkt føltes det som en absolut nødvendighed, for at få så meget ud af seminaret som muligt (Tak, John) – og dermed ikke gå glip af en masse, fordi man sad der, og var monster-sulten.

Kl. 9.02: Jeg ringede til optikeren for at spørge, om de kunne lave det ene sæt briller til solbriller i stedet for almindelige briller. Det havde de reelt allerede spurgt mig om derude, men der havde jeg bare sagt nej…. for jeg havde jo allerede solbriller. Jeg havde ikke lige tænkt over, at dem kan jeg jo ikke længere bruge, hvis jeg ikke har kontaktlinser. Ups!

De var super søde, og det kunne jeg sagtens. De fortalte mig også, at begge par ville være klar kl. 11. Fantastisk! I går havde de sagt kl 13, hvilket var et problem, fordi selve seminaret allerede var startet der. Men siden da, havde vi fundet ud af at dørene åbnede kl 10, og selve seminaret startede kl 12.30. Så nu kunne jeg gå med ind og finde et sted at sidde, og så hente brillerne kl. 11, og dermed have masser af tid til at komme tilbage til kl. 12.30. Dejligt, dejligt, dejligt!!

Kl. 11.02: Jeg ringede til optikeren for at få bekræftet at brillerne var klar. Der var dårlig forbindelse, og vi havde meget svært ved at høre hinanden. Samtidig gik dørene op, og folk skyndte sig ind i lokalet for at finde en plads. Jeg lagde på og skyndte mig ind. 9.000 mennesker til samme seminar medfører et ekstremt stort lokale. Virkelig imponerende! Vi fandt nogle pladser, og jeg aftalte med Nicolai, at jeg ville gå ud og ringe igen, og hvis jeg ikke kom tilbage, var det fordi brillerne var klar, og jeg var taget afsted for at hente dem.

Kl. 12.24: Brillerne var klar, da jeg ringede kl 11.10, og jeg bestilte med det samme en Uber. Men trafikken omkring et konferencecenter hvor der er 9.000 deltagere er bestemt ikke til at kimse af. Det tog evigheder før han kom, og på vejen til optikeren var det tydeligt, at der var mindst en halv times kø den anden vej. Der var jo ikke andet jeg kunne gøre, end at skynde mig så meget som muligt, men det var alligevel ret stressende. Jeg ville virkelig være træt af, at misse starten af seminaeret. Den rare Uber-mand var sød at vente på mig derude. Det tog heller ikke mere end 3 minutter derinde, for jeg nægtede at prøve dem på (vi kan godt diskutere, hvor smart det var), jeg greb dem bare, råbte “1000 tak” og så var jeg ude af døren igen. Han kørte en laaaaang omvej for at komme uden om trafikken, og her kl. 12.24 landede jeg tilbage ved konferencecenteret. Klar til seminar – og sulten.

Kl. 12.37: Sulten fra før blev hurtigt løst ved et ordentligt måltid fra vores indkøb. Det blev til:

  • 1 æble
  • 2 bananer
  • 2 skiver brød
  • 200 g gulerod

I alt: 575 kcal

Der er ingen tvivl om, at dette var for meget. Jeg kan ikke huske hvilken rækkefølge jeg spiste det i, men jeg kan huske, at der var en klar følelse af at “når vi nu er i gang”, så gjorde det ikke så meget. Grundlæggende ikke nogen god start, men jeg var fast besluttet på ikke at gå over på resten af dagen.

Kl. 18.57: Det var nemmere at holde fast i den beslutning, end jeg havde regnet med. Det her seminar er så inspirerende, og Tony Robbins er så fantastisk en taler, så tiden vitterlig flyver asted, når han er på scenen. Jeg mærkede derfor slet ikke sult før nu, og selv nu var det ikke ret meget. Til info havde jeg heller ikke været ude af lokalet endnu, hvilket på helt almindelig dansk betyder, at jeg ikke har været så meget som på wc.

Men her var der altså et øjeblik, hvor jeg tænkte, at lidt mad ville være en god ide. Det blev til:

  • 1 æble
  • 1 banan
  • 1 skive børd

I alt 400 kcal og dermed 1475 på dagen.

Kl. 01.30: Vi er nu kommet hjem efter en af de mest intense dage i mit liv. Det er ganske enkelt ubeskriveligt (og lidt underligt) at en mand, man aldrig har mødt, kan få en til at hoppe og springe rundt hvert andet øjeblik samtidig med at man hele tiden krammer og high-fiver fremmede mennesker. Jeg tror, der er blevet forbrændt en del energi i dag. Jeg er i hvert fald totalt smadret, og i morgen starter seminaret kl. 8.30, så det bliver ikke til meget søvn.

Alt i alt er jeg ok glad for dagen. Jeg fik rettet op sidst på dagen efter at havde fået for meget at spise først på dagen. Jeg er meget taknemmelig over, ikke at være blevet sulten igen kl. 20 eller 21, for det havde været mange timer at være sulten i, før tiden, hvor jeg kunne forsøge at sove det væk, kom.

 

Kommentarer - Offentliggøres ikke på Facebook, med mindre du aktivt vælger det.

Fik du noget ud af indlægget? Sig det ved at dele:

Tagget med: , , , , , ,
Udgivet Lev sundt