Power Poses – Et uvurderligt redskab til at håndtere nerver og stress

Power Pose - SupermandHvordan sidder du, når du er nervøs eller stresset? Prøv at tænk på noget, der gør dig nervøs eller stresset lige nu – eller tænk tilbage på noget der har gjort det. Er dine ben samlet/over kors eller er de spredte, når du er stresset eller nervøs? Er du foroverbøjet eller tilbagelænet? Hvad gør du med dine hænder? Falder dit hoved ned, eller holder du hovedet højt? Hvor kigger du hen? Hvad sker der med dine øjenbryn,  dine læber og dine kæber? Er din vejrtrækning overfladisk eller kommer den helt ned i maven?

Og prøv så det modsatte? Hvordan sidder du, når du er super selvsikker? Når du ved, at du har alt under kontrol, og der ikke er nogen, der kan skyde igennem dig?

Der er nok ikke nogen overraskelse, at den stilling vi indtager, når vi er stressede eller nervøse er markant anderledes, end den vi indtager, når vi er selvsikre og har overskud. At når vi er stressede, har vi en tendens til at gøre os mindre, lukke os sammen, pakke os selv ind, kigge ned, trække vejret overfladisk osv. Og når vi er selvsikre har vi en tendens til at åbne os op, rette os op, kigge op og generelt fylde mere.

Men dét, der måske kommer som en overraskelse, er at det også virker den anden vej rundt.

Jeg har læst om det, hørt om det og set oplæg om det i et godt stykke tid nu, men det er kun inden for det seneste år, at jeg rent faktisk er begyndt at bruge den viden aktivt – og det har haft en enorm påvirkning på min evne til at kontrollere mine nerver.

Det hele tog fart, da jeg var til UPV-seminar med Tony Robbins i foråret 2016. 4 dage, hvor han konstant manipulerede, hvordan vi havde det, ved at få os til at indtage positurer, hvor vi var alt fra deprimerende til ovenud lykkelige. Og når jeg siger manipulerede, er det ikke på den ondsindede måde. Han brugte det bare til at vise os, hvor nemt det faktisk er, at få en given følelse frem, hvis blot man indtager den positur, der passer til følelsen. Jeg ved det lyder vanvittigt, men vi gik fra at være på grådens rand, til at juble som en vild, til at være tilbage på grådens rand inden for maksimalt 2 minutter. Og det virkede. Følelserne var der.

To af de absolut vigtigste ting jeg lærte på seminaret, var hvor ufattelig stor betydning det har, hvilken stilling vi sidder eller står i, og at vi rent faktisk kan ændre de følelser vi har.

Jeg blev for alvor overbevist om effekten af vores kropspositur, da jeg senere samme år så en TEDtalk med Amy Cuddy, som er både psykolog, forsker og professor. Hun gjorde det klart, at den måde vi står eller sidder på rent faktisk har målbare hormonelle effekter.

Hvis du i bare 2 minutter stiller eller sætter dig i en Power Pose, sænker du niveauet af stresshormonet kortisol med op til 25%, samtidig med at du øger niveauet af magt-hormonet testosteron ligeledes med op til 25%. Den tager vi lige igen. Bare 2 minutter – sølle 120 sekunder – i en given fysisk positur, og du har sænket niveauet af stresshormonet kortisol med op til 25%, og samtidig har du øget testosteron-niveauet med op til 25%.

Og det bliver vildere. Dette er nemlig fra normal-niveauet. Hvis du i stedet for en Power Pose, havde indtaget en PowerLess Pose, hvor du gør dig mindre, pakker dig, krøller dig sammen og måske endda gnider dig på panden, eller holder dig på halsen medfører det en stigning i kortisol-niveauet på ca. 15% og et fald i testosteron-niveauet på ca. 10%.

Forskellen er vanvittig! Ved at indtage en uhensigtsmæssig kropsholdning, kan du øge dit stresshormon med 15% i stedet for at sænke det med 25%, og du kan sænke dit magt-hormon med 10% i stedet for at øge det med 25%. På sølle 2 minutter kan du ændre din hjerne til enten at føle dig selvsikker og komfortabel eller nervøs, bange og stresset. Forskellen i hvad du tør, hvad du føler dig bekvemt med, og hvor godt du har det i de to scenarier er enorm.

Det er næsten ikke til at tro på, vel? Men det virker – tro mig – jeg har prøvet det. Men før jeg fortæller om den seneste gang, hvor jeg selv har benyttet mig af det, vil jeg lige specificere hvilke positurer, der er tale om, nar jeg siger Power Poses.

Power Poses inkluderer:

  • At sidde med benene oppe på bordet, tilbagelænet og med hænderne foldet bag nakken.
  • At stå lænet ind over et bord med hænderne på bordet.
  • At stå som Supermand.
  • At sidde med spredte ben og armene bredt ud bag stolene ved siden af dig.
  • At sidde med den ene ankel hvilende på det andet knæ, og hænderne bag nakken.
  • Osv.

Generelt alle positurer, hvor du åbner dig op, og gør dig sårbar over for potentielle modstandere. Når du indtager en positur som dét, signalerer du til omgivelserne – og dig selv – at du er alt andet end bange. Du føler dig tryg, tilpas og i kontrol. Og det er netop dén følelse, du er på jagt efter, når du er stresset eller nervøs. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dén stilling du sidder eller står i er en Power Pose eller ej, så spørg dig selv om du føler dig lidt som en smartass eller en hanløve på savannen. Hvis du gør… så gør du det helt rigtigt.

Den seneste uges tid – og i særdeleshed i går – anvendte jeg Power Poses i flæng. Og jeg er bestemt ikke skuffet over den effekt, de havde.

I går skulle jeg holde en tale foran 100 mennesker, hvilket helt naturligt var en smule angstprovokerende. Jo tættere jeg kom på dagen, des oftere følte jeg nervøsiteten. Men hver gang jeg følte nervøsiteten komme snigende, indtog jeg med det samme en Power Pose. Og jeg gjorde det samme hver gang jeg skulle til at øve. Mindst 2 minutter – hver gang. Det havde absolut en mærkbar effekt. Jeg har altid været ekstremt nervøs og rystet rigtig meget, når jeg skulle til eksamen, præsentere mig selv eller på anden måde være i fokus. Men med Power Poses var jeg i stand til at holde dette under kontrol under hele forløbet.

Den rigtige test kom dog selvfølgelig på selve dagen. Kunne jeg holde nerverne i ro i timerne og minutterne op til at jeg rent faktisk skulle på scenen?

I timerne op til tog jeg lige 2 minutter i en Power Pose et par gange i timen, samtidig med at jeg var meget bevidst om på intet tidspunkt at indtage en PowerLess Pose. Da selve eventet startede var der ca 1,5 time til jeg skulle på, og jeg satte mig bagerst i salen med spredte ben og åbne arme. Nervøsiteten var under kontrol.

15 minutter inden jeg skulle på scenen, stod jeg allerbagerst i salen og forsøgte at ligne Supermand. Spredte ben, armene i siden, løftet hage og fokuseret blik. 3 minutter før satte jeg mig ned med den ene ankel hvilende på det andet knæ, og armene strakt ud bag stoleryggene på de to stole, der stod ved siden af mig. Ren hanløve.

Og det virkede. Nervøsiteten fik aldrig rigtig fat. Jeg følte mig markant bedre tilpas, end jeg gjorde, da jeg i sommers holdt en 5 minutter lang tale foran 10 familiemedlemmer til min brors bryllup. Den nervøsitet jeg følte, var spænding – ikke angst, og det gjorde en verden til forskel.

Power Poses virkede bedre end jeg på nogen måde havde turdet at håbe på, og det viste mig endnu engang, at disse teknikker virker – nærmest uanset om man tror på dem eller ej.

Prøv det på dig selv! Næste gang du skal til eksamen, jobsamtale eller du måske selv skal holde en tale. Bare 2 minutter. Hvad er det værste der kan ske?

Kommentarer - Offentliggøres ikke på Facebook, med mindre du aktivt vælger det.

Fik du noget ud af indlægget? Sig det ved at dele:

Tagget med: , , ,
Udgivet Sådan vinder du, Tag springet