Gør du noget i dit liv, som du gerne vil holde op med at gøre? Undlader du at gøre noget, som du rent faktisk gerne ville gøre? Har du flere gange lavet en ændring – blot for at glide tilbage i gamle vaner få måneder, uger eller dage senere? Vi vil allesammen gerne lave et eller andet om i vores liv. Måske vil du gerne holde op med at spise slik. Måske vil du gerne begynde at træne. Måske vil du gerne tage springet og blive selvstændig. Måske vil du gerne
Har du nogensinde fået så stort og ærligt et smil fra en medarbejder i en forretning, at det medførte, at du var glad helt ud på gaden? Har du nogensinde set en gadeartist, der har givet dit humør et skub opad? Er der nogensinde en, der har lukket dig foran i køen, eller på anden måde gjort noget, som de ikke behøvede, hvilket gav dig en varm følelse inden i? Jeg er lige blevet påvirket i en grad, jeg sjældent er blevet påvirket i før. Af en komplet fremmed. 3 minutters
Uanset om du er 25 eller 65, mand eller kvinde, samaritaner eller general i flyvevåbnet er du menneske – og alle mennesker er bange. Bange for at dø. Bange for at være alene. Bange for at blive afvist. Bange for at fejle. Bange for succes. Bange for ikke at blive elsket. Bange for ikke at være god nok. Du må helt selv vælge. Evolutionært har frygt hjulpet os med at vurdere, om noget var til fare for vores overlevelse. Et instinkt, der var yderst praktisk for et par hundrede tusinde
Hvordan sidder du, når du er nervøs eller stresset? Prøv at tænk på noget, der gør dig nervøs eller stresset lige nu – eller tænk tilbage på noget der har gjort det. Er dine ben samlet/over kors eller er de spredte, når du er stresset eller nervøs? Er du foroverbøjet eller tilbagelænet? Hvad gør du med dine hænder? Falder dit hoved ned, eller holder du hovedet højt? Hvor kigger du hen? Hvad sker der med dine øjenbryn, dine læber og dine kæber? Er din vejrtrækning overfladisk eller kommer den helt ned i maven?
I efteråret besluttede jeg mig – som du måske har læst om her – til at sige “Ja” til alle de muligheder der opstod i mit liv. Dette inkluderede et ‘Ja’ til et tilbud, jeg fik om at lave et oplæg til et event, der hedder ‘It’s OK to Fail’. Min hjerne afleverede et øredøvende “Neeeeeeeeeeej”, da jeg fik tilbuddet, for lige som de fleste andre, er tanken om at tale foran en masse mennesker en kende angstprovokerende. Men jeg skulle jo sige ja, så det gjorde jeg. Og når man
Det virker! Det virker virkelig! Det er utroligt, at jeg stadig kan blive overrasket over det, men det gør jeg faktisk. Selvfølgelig ikke lige så overrasket, som jeg blev første gang, jeg opdagede, at metoderne virkede, men alligevel. Jeg har netop opdaget endnu et eksempel på, hvor meget jeg har ændret mig over de seneste par år, samt på hvor få kræfter det i dag kræver, at gøre dét, der for blot få år siden virkede fuldstændig umuligt. Dét, jeg var så uendeligt bange for, for bare 3 år siden, er jeg vitterlig ikke bange for
Jeg må nok erkende, at jeg altid har været lidt af en nej-hat. Hvorfor risikere noget, når man ikke behøver? Man kan jo heller ikke savne noget, man ikke ved man mangler det, vel? Hvad nu hvis jeg ikke kan finde ud af det? Hvad nu hvis de ikke kan lide mig? Hvad nu hvis jeg ikke kan lide dem? Jo ældre jeg er blevet, og jo flere gange jeg har valgt at lytte til den stemme i mit hoved, som panisk skriger “NEEEEEEEEJJJ” og som sender bølger af angst
Jeg tilhører den type menneske, som godt kan lige at analysere, forberede, forudse og planlægge. Når jeg står foran et valg, går min hjerne helt automatisk i gang med at tænke i fordele og ulemper, best og worst case scenario og i “hvad gør jeg så, hvis dit eller dat sker”. Jeg føler, det er en 100% rationel og nøgtern vurdering af situationen, og jeg mener allerinderst inde, at det da er noget alle burde gøre. Hvorfor ikke forberede sig ordentligt? Hvorfor ikke tænke over tingene? Hvorfor ikke have en
Okay, her kommer det. Mit første blog indlæg. At inden i mig skriger, at jeg skal gøre noget andet. Spis noget, se noget, gå en tur, skriv til en ven, ring hjem – hvad som helst. Alt andet end at sidde her og skrive dette indlæg. En meget insisterende stemme i mit hoved fortæller mig, at jeg ikke er interessant nok, ikke klog nok, ikke spændende nok, ikke god nok skriftligt til at skrive en blog. Ingen vil nogensinde læse den – hvem tror jeg egentlig jeg er? Men det er
Lær mere om at kontrollere din hjerne og dit liv.
Tilmeld dig nyhedsbrevet i dag.