Vi er allesammen bange…. Sådan udnytter du din frygt til at tage springet

Tag springetUanset om du er 25 eller 65, mand eller kvinde, samaritaner eller general i flyvevåbnet er du menneske – og alle mennesker er bange. Bange for at dø. Bange for at være alene. Bange for at blive afvist. Bange for at fejle. Bange for succes. Bange for ikke at blive elsket. Bange for ikke at være god nok. Du må helt selv vælge.

Evolutionært har frygt hjulpet os med at vurdere, om noget var til fare for vores overlevelse. Et instinkt, der var yderst praktisk for et par hundrede tusinde år siden, hvor det var en bedrift at overleve dagen, men i nutidens verden, hvor der er større sandsynlighed for, at vi bliver slået ihjel af Big Macs end af rovdyr, er det mildest talt uhensigtsmæssigt. Der ligger ingen løver på lur, når vi går rundt i Kvickly. Vi har ikke brug for at være gode venner med den bedste jæger, for at få mad på bordet. Sundhed og sikkerhed er noget vi langt hen ad vejen kan købe os til, og alligevel spiller frygt en voldsom rolle i de fleste af vores liv.

Måske er du bange for at fortælle din familie om din ide. Måske er du bange for at række hånden op og stille et spørgsmål. Måske er du bange for at sige til din chef, at du gerne vil have mere udvikling. Måske er du bange for, at der ikke er nogen, der kan lide dit produkt. Måske er du bange for at opdage, at du ikke kunne finde ud af at være selvstændig.

Uanset hvad er det første skridt at anerkende frygten. Anerkend at den er der. Den er der, fordi frygt er et basalt instinkt. Det er naturligt – og uundgåeligt. Så hvis din plan er at vente, indtil du ikke længere er bange, kommer du til at vente hele livet.

Kunsten er ikke at finde ud af hvordan, du undgår at være bange. Kunsten er at være bange – og fortsætte alligevel.

Alle selvstændige har været bange for et eller andet; om økonomien holder, om produktet er godt nok, om kunderne kommer, om de vil blive ved med at kunne holde gejsten, om der er for meget arbejde osv. Alle, der har skrevet en blog eller en bog, har på et tidspunkt tænkt tanken, at dét de skriver er noget værre hø, og at der da umuligt kan være nogen, der gider at læse det. Alle kunstnere har på et tidspunkt tvivlet på, om deres værker var gode nok. Og hvis du på nogen måde tænker, at det ikke er alle, fordi du kender eller har hørt om en der… Så ok – 99,5%… men det kunne grundlæggende lige så godt være alle.

Ved at huske på at alle andre også er bange fjernes fokus på, at der er noget galt med dig. Du er ikke en dårlig selvstændig, en dårlige forfatter eller en dårlig produktudvikler fordi du kæmper med frygt. Du er fuldstændig normal. Alle dem du ser op til var også bange, da de skulle tage det første skridt.

Forskellen mellem dig og dem er først og fremmest at de tog skridtet.

Du vil gerne undgå ting, der skræmmer dig. Det forstår jeg godt. Men i stedet for at fokusere på den bøffel, der står foran dig, er det på tide at se på den flok sultne løver, der står bag dig. Lad mig forklare:

Jeg ved godt, hvordan det er at være bange. Hvordan det er instinktivt at sige nej til de muligheder, der ligger foran mig. Dette gjaldt også i 2010, da jeg bare tilnærmelsesvis overvejede muligheden for at sige mit job op, droppe dét felt jeg havde uddannet mig indenfor og flytte til udlandet. Som inkarneret tryghedsnarkoman var bare tanken nok til, at jeg følte frygt. Jeg kunne holde timelange foredrag for mig selv om, hvor sindssygt det var overhovedet at overveje at gøre det. Hvor nemt det kunne gå galt, og hvor skidt jeg så ville være stillet ‘når’ det gik galt.

Det var en trussel, der stod foran mig. En bøffel. Og så længe jeg bare stirrede på dén, blev det aldrig nogen god ide, at gå hen imod den.

Heldigvis var der noget, der fik mig til at se på alternativet til bøflen. Noget, der fik mig til at se på, hvordan jeg så mit liv, hvis jeg sagde “Nej” til at tage chancen. Jeg ville nok aldrig få en bedre chance for at flytte til udlandet og blive selvstændig, end denne mulighed. Jeg havde en kæreste at flytte ned til. Han havde et firma, jeg kunne blive ansat i. Et firma, jeg potentielt kunne blive partner i. Jeg var sikret en indtægt og en omgangskreds, hvilket uundgåeligt mindskede usikkerheden en del. Hvis jeg sagde “Nej” til dette tilbud – hvornår ville jeg så nogensinde sige “Ja”.

Et helt andet liv begyndte at tårne sig op foran mig. Ved at sige “Nej” til bøflen nu – og dermed forventeligt “Nej” til alle fremtidige bøfler -, var jeg højst sandsynligt samtidig ved at sige ja til det ‘normale’ liv. Et liv hvor jeg ville gå efter en karriere inden for logistik, hvor jeg ville knokle for at få lønforhøjelser og forfremmelser, så jeg kunne købe et lækkert hus og sikre en god pension. Et liv, voldsomt begrænset af, hvad ‘man’ gør og ikke gør. Et liv med fokus på det stabile, det trygge, det normale, det ufarlige. Et liv, hvor jeg ville lade frygten styre mine handlinger. Jeg ville udadtil være succesfuld, men hvad de andre ikke kunne se, ville jeg vide med mig selv: Jeg ville have fejlet på den helt store klinge. Jeg ville have levet mit liv – uden at have levet. Dét var alligevel markant værre.

Det var først her – da jeg opdagede, at alternativet til bøflen, var en sulten flok løver – at det pludselig ikke var så galt at gå hen imod bøflen.

Jeg var markant mere bange for at bruge de sidste 25 år af mit liv på inderligt at fortryde, at jeg aldrig forsøgte, end jeg var for at forsøge. Og derfor var jeg i stand til at tage skridtet.

Så hvad skræmmer dig mere end at tage afgørende skridt? At skuffe dine børn? Ikke at være et godt forbillede? At spilde dit liv? At fortsætte med noget, du hader? Ikke at leve op til dit potentiale? Find det, fokusér på det – og hold fast i det. Dét du frygter endnu mere end at tage skridtet, er en potentiel nøgle til at nå dit rigtige mål.

Og husk: Ikke at handle, er også at handle. Du vælger dit liv – hver eneste dag.

 

Kommentarer - Offentliggøres ikke på Facebook, med mindre du aktivt vælger det.

Fik du noget ud af indlægget? Sig det ved at dele:

Tagget med: , , ,
Udgivet Sådan vinder du, Tag springet